Hvem står bag
Dyreborg Grafik?
Mit navn er Anne-Sophie Dyreborg og jeg er grafisk designer med en akademisk marketingbaggrund.
Gennem de sidste 10 år har jeg opbygget bred erfaring med kreativ konceptudvikling hos kendte brands i turist- og retail branchen.
I min fritid beskæftiger jeg mig også med kreative aktiviteter og er altid igang med et eller andet projekt, hvad end det er illustrationer, kollager eller tegning.
2023
Selvstændig Grafisk Designer
Her sprang jeg ud som selvstændig Grafisk Designer, klar til at dele mine kreative evner med dig, klædt godt på med praktisk erfaring og grafiske værktøjer.
2018-2022
Grafisk Designer
Som Grafisk Designer for Sportmaster har jeg fået bred erfaring med konceptudvikling og projektstyring af kreative tiltag samt grafisk design af alle typer tryksager.
2014-2018
Content og SoMe Manager
Som Content og SoMe Manager i København Zoo fik jeg erfaring med grafisk design til web og digitale medier, og blev skarp på at formidle komplekse budskaber visuelt.
2014
Adobe Creative Kursus
Jeg supplerede min uddannelse med et kreativt kursus i de grafiske programmer, for selv at kunne eksekvere visuelt på mine idéer.
2010-2013
Cand.Merc. i Marketing
Mit speciale i marketing har givet mig en strategisk tilgang til branding og værdiskabelse på baggrund af indsigter i forbrugeradfærd, konkurrenter og marked.
2007-2010
Bachelor i Økonomi og Psykologi
Min bachelor har givet mig fundamental forståelse for virksomhedsøkonomi og de psykologiske processer, der foregår internt blandt menneskerne i organisationen.
Hvad kan du forvente?
Passion
Jeg brænder for at skabe en rød tråd i branding. Min stærkeste kompetence er nemlig at tænke på tværs af touch points og udvikle grafiske designs, der skaber genkendelighed, uanset hvor målgruppen møder brandet.
Arbejdsmoral
Jeg arbejder struktureret og organiseret med fokus på effektivitet. På den måde løser jeg opgaver hurtigt med stor detaljegrad og præcision uden at gå på kompromis med høj kvalitet og deadlines.
Designfilosofi
Jeg mener, at godt design er tidløst. Det skal have en slags kulturel og social holdbarhed i en lang periode, og kunne bruges funktionelt og ensartet på alle platforme. Less is more - skarpt og virksomt.